Energy Speaker Systems 7AI Speaker User Manual


 
BRUGSANVISNING VERITAS
40
Indstilling af V2.0R
baggrundskanal højttaler
Det enestående og patenterede “SoundField
Management” system gør det muligt at tilpasse “surround”
feltet til forskellige rum, idet der kompenseres for forskellen
i direkte og reflekterede lydforhold. Man kan justere
lydbilledet og det relative niveau af de sidevendte
højttalere i forhold til de frontvendte ved hjælp af
kontrolknapperne.
I en perfekt verden ville alle 5 højttalere i et hjemmeteater
være anbragt i samme afstand fra lytteren. Men når man
forsøger at anbringe et system i sine hjemlige omgivelser,
er det ikke altid muligt. Forholdet mellem direkte og
reflekteret lyd lader øret bedømme afstanden og dybden
af lyden.
Der er to knapper på “SoundField Management”
kontrolpanelet, der sidder bag højttalergitteret på enten
højre eller venstre side. Højttalerne er spejlvendte.
Se figur 7.
KOMBINATIONSOMSKIFTER
Den første kontrolknap er en 3-stillings
kombinationsomskifter. Ved hjælp af den kan man indstille
det lydbillede, man ønsker fra højttaleren.
Bemærk: De to frontvendte højttalere virker altid,
uanset omskifterens stilling.
1) I “Hjørne” stillingen afbrydes en af de to sidevendte
højttalere. Den sidevendte højttaler over
kontrolpanelet er afbrudt, mens den anden
sidevendte højttaler stadig er aktiveret.
2) I “Bi-polar” stillingen er de to sidevendte højttalere
aktiverede og arbejder i fase med hinanden. Det
resulterende lydbillede er mere omfattende, og ved
korrekt anbringelse vil lyden blive reflekteret fra
rummets vægge og skabe et stort og dækkende
lydmiljø.
3) I “Di-polar” stillingen er de sidevendte højttalere
aktiverede, men forbundet, så de ikke er i fase. Det
resulterende lydbillede er endnu mere dækkende, og
kan give en endnu større virkning end den bi-polare
indstilling.
NIVEAUKONTROL
Niveaukontrollen justerer den relative lydstyrke fra de
sidevendte højtalere i forhold til de frontvendte. I den
maksimale stilling er de ca. 1 dB lavere i styrke end de
frontvendte. I minimum stillingen er de sidevendte
højttalere helt afbrudt.
SÅDAN INDSTILLES KONTROLKNAPPERNE
Det følgende diagram (Diagram “B”) forklarer indstillingen
af kontrolknapperne på et SoundField Management
system. Men følg først disse anvisninger.
1) Mål først to afstande. Mål afstanden mellem
lyttepositionen og en af fronthøjttalerne (D1 på
diagram “A”), mål derefter afstanden mellem
lyttepositionen og baggrundshøjttalerne (D2 på
diagram “A”). Træk de to afstande fra hinanden,
resultatet er differencen. Den nederste akse på
diagrammet viser denne afstandsdifference . Se
diagram “A” for oplysninger, og diagram “B” for den
faktiske oversigt.
Bemærk: Det anbefales ikke at gøre afstanden
mellem lytteren og baggrundshøjttalerne større end
det forreste mål.
2) Find den målte difference på den nederste akse i
diagrammet (Diagram “B”), følg derefter linien opad,
til den krydser den vandrette linie og find på den
venstre akse den anbefalede niveauindstilling. Det grå
felt viser, hvornår omskifteren bør stå i bi-polar
stillingen, og resten af diagrammet viser di-polar
stillingen som den valgte stilling.
3) Prøv Dem frem med kontrolknapperne, og indstil
dem, som De synes. Diagrammet er en god
begyndelse, men hvert rum er forskelligt, og
afhængigt af placeringen af V2.0R, møblering og
rummets materialer kan det være nødvendigt at
justere indstillingerne.