Mirage Loudspeakers LF-150 Speaker User Manual


 
brugervejledning
23
INDLEDNING
Vi er stolte over at kunne byde Dem velkommen som en ny ejer af en
MIRAGE bashøjttaler. De bedste komponenter og materialer er fremstillet, så
de overholder nøjagtige standarder, og de er afprøvet ved hjælp af højt
udviklet fremstillings- og kvalitetskontrol teknik for at sikre en enestående
ydelse, der er bedre end andre bashøjttaleres, der koster langt mere. Denne
udviklingsmetode for LF serien har resulteret i en betydelig forbedring i
designet af andre bashøjttalere med hensyn til ydelse og udseende.
FIRMAETS HISTORIE
MIRAGE højttalere og bashøjttalere bliver designet og fremstillet af Audio
Products International Corp., indenfor industrien kaldt “API”. Det er et
canadisk firma, der blev grundlagt i 1973. API er en af de største fabrikanter
af højttalere i Nordamerika, og vi eksporterer til mere end 55 lande over
hele verden.
API fabrikken er et moderne 15.500 m forsknings-, udviklings- og
fabrikationsanlæg, der ligger i Scarborough, en forstad til Toronto, Canada.
Vor teknisk højtudviklede fabrik har over 280 medarbejdere, der designer,
fabrikerer og markedsfører MIRAGE transducere, kabinetter, forstærkere og
filtre. En talentfuld gruppe af forskere og udviklingsingeniører anvender
avanceret computer-baseret design og højtudviklet måleteknik i deres
fortsatte søgen efter ny og bedre akustisk teknologi.
LF SERIEN
Placering af bashøjttaler og isolationsfødder
MIRAGE LF bashøjttalere kan anbringes enten opretstående, hvad der er
pladsbesparende, eller horisontalt, så man får en lavere profil. Begge stillinger
giver samme imponerende ydelse.
Når bashøjttalerens placering og stilling er valgt, sættes de 4 vedlagte,
selvklæbende fødder på undersidens 4 hjørner. Fødderne forhindrer, at
signalet overføres fra bashøjttaleren til gulvet, så man får en mere
koncentreret basgengivelse. Se tegning 1.
Rumakustik og placering af bashøjttaleren
MIRAGE LF Series bashøjttalere kan stort set anbringes hvor som helst i
rummet uden at påvirke stereolyden fra hovedhøjttalerne i væsentlig grad.
Dog vil forholdet mellem alle bashøjttalere og rummets akustik have en
indflydelse på den totale basgengivelse. Ved at læse dette afsnit vil De få hjælp
til at bestemme, hvor bashøjttaleren kan anbringes i Deres rum, så De opnår
den bedste basgengivelse.
Der hersker en almindelig misforståelse af placering af bashøjttalere. Det
bedste sted er ikke nødvendigvis stedet, der giver den højeste bas, men
stedet, der giver den blødeste bas. Husk dette, når De skal vælge det
rette sted.
En bashøjttalers ikke retningsbestemte udstråling gør det muligt at placere den
næsten overalt i rummet. Den menneskelige hjerne finder frekvenser under
100 Hz vanskelige at retningsbestemme, det betyder dog ikke, at alle
placeringer er ideelle. Det kan være vanskeligt for hjernen at bestemme, hvor
en bashøjttaler faktisk er placeret, fordi en lavfrekvens bølgelængde kan være
17 m lang . Det må dog understreges, at den er stadig en stedsbestemt kilde,
hvorfra lydbølger udgår.
Placering i et hjørne
Det foretrukne sted for placering af en bashøjttaler er i et af rummets
forreste hjørner, enten til højre eller venstre for hovedhøjttalerne. Der er
absolut intet galt med denne diskrete placering, hvis man tager hensyn til et
par enkle begrænsninger. Begynd med at anbringe bashøjttaleren nær hjørnet.
Det vil give den maksimale bas. Flyt langsomt og et lille stykke ad gangen
bashøjttaleren væk fra hjørnet, indtil det sted, der giver den maksimale bas,
men samtidigt bevarer definitionen, er fundet.
Selvom man ikke behøver en klar linie mellem højttaleren og lytteren,
anbefaler vi, at der holdes 5-10 cm. afstand til vægge og møbler. Det giver
den bedst mulige ydelse. Når bashøjttaleren flyttes væk fra den typiske
hjørneplacering, kan amplituden af standbølgerne ændres og enten øge eller
mindske den baslyd, der høres i lyttepositionen.
Det ideelle sted findes
Hvis anbringelsen af bashøjttaleren og dens virkning på rummets udseende er
underordnet, vil De måske prøve at finde det helt ideelle sted, hvor
højttaleren har den maksimale ydelse. Den ideelle placering af højttaleren
findes på en effektiv måde ved, at De anbringer højttaleren i Deres foretrukne
lytteposition. Gå så langsomt rundt langs væggene, indtil De finder det sted,
hvor bassen lyder mest dækkende. Flyt højttaleren derhen, og det bedste sted
er fundet.
Placering af stereo
Hvis De bruger et par bashøjttalere i stereo, er det bedst at anbringe hver
bashøjttaler ved siden af hovedhøjttaleren til den samme kanal.
Husk at afspille et kendt musikstykke med megen lavfrekvens information, når
De eksperimenterer med placering af bashøjttaleren.
Placering i kabinet
MIRAGE LF bashøjttaler serien er ligeledes designet til at virke glimrende i
indbyggede installationer. Front port designet gør, at alle MIRAGE LF “basser”
kan installeres i en væg eller et kabinet, uden at den lydmæssige kvalitet går
tabt. Ved disse installationer er det bedst at sætte fødderne på undersiden af
kabinettet for at undgå, at resonans overføres til omgivelserne.
TILSLUTNING AF BASHØJTTALERE
Advarsel: Anvend ikke både høj- og lavniveau metoderne samtidigt. Afbryd
al strøm til stereosystemet, før installationen
af bashøjttaleren påbegyndes.
Anbefalet tilslutning for Dolby Digital
systemer: Xover Bypass
Denne metode går udenom alle bashøjttalerens kontrolindstillinger med
undtagelse af fasen. I stedet bruges de kontrolmuligheder, der er indbygget i
modtageren eller processoren.
På bagsiden sidder en lavniveau indgang markeret “ Xover Bypass”. Ved
denne metode bruges en RCA ledning til at forbinde “Subwoofer Output”
stikket på modtageren eller processoren til Xover indgangen på bagsiden af
bashøjttaleren. Se tegning 2,3.