Energy Speaker Systems S8.2 Speaker User Manual


 
brugsanvisning
VIGTIGE SIKKERHEDSREGLER FOR
BASHØJTTALEREN
Læs brugsanvisningen
Man bør læse alle sikkerheds- og brugsanvisninger, før enheden tages i brug.
Gem brugsanvisningerne
Sikkerheds- og brugsanvisningerne bør opbevares for fremtidigt brug.
Ret Dem efter advarslerne
Man bør rette sig efter alle advarsler på enheden og i brugsanvisningen.
Følg anvisningerne
Alle anvisninger på betjening og anvendelse bør følges.
Rengøring
Tag netledningen ud af stikkontakten før rengøring. Brug ikke flydende eller aerosol rengøringsmidler.
Brug en fugtig klud til rengøring.
Ekstraudstyr
Brug ikke ekstraudstyr, der ikke er godkendt af fabrikanten af enheden. Det kan være ødelæggende.
Vand og fugtighed
Brug ikke enheden i nærheden af vand - for eksempel badekar, vaskefade, køkkenvaske eller vandbaljer,
heller ikke i en våd kælder eller nær et svømmebassin.
Ventilation
Der er riller og åbninger i kabinettet til ventilation både for at sikre pålidelig drift og for at beskytte
mod overophedning. Disse åbninger må ikke dækkes eller blokeres. De bør ligeledes ikke blokeres ved,
at enheden anbringes på en seng, sofa, tæppe eller lignende overflade. Enheden bør ikke anbringes i et
indbygget reolsystem, medmindre der er tilstrækkelig ventilation, og fabrikantens vejledninger i øvrigt
følges.
Strømforsyning
Enheden bør kun tilsluttes den strømforsyning, der er angivet på enheden. Hvis De ikke ved, hvilken
strømforsyning, Deres hjem har, kan De spørge Deres forhandler eller elværket. Oplysninger om
enheder, der drives af batterier eller andre strømforsyninger, kan findes i brugsanvisningen.
Jordforbindelse eller polarisation
Enheden kan have et polariseret vekselstrømsstik (et stik, hvor det ene ben er bredere end det andet).
Dette stik passer kun ind i kontakten på een måde. Det er en sikkerhedsforanstaltning. Hvis stikket ikke
kan sættes helt ind i kontakten, kan De vende stikket. Hvis stikket stadigvæk ikke passer, kan De tilkalde
en elektriker, der kan udskifte den forældede kontakt. Omgå IKKE den sikkerhed, et polariseret stik giver.
Beskyt netledningen
Ledninger bør trækkes, så man ikke træder på dem, og så de ikke bliver klemt af ting, der anbringes på
eller op mod dem. Man skal især være opmærksom på ledninger ved stik, dåser og hvor de går ind i
enheden.
Overbelastning
Stik i vægge og forlængerledninger bør ikke overbelastes. Det kan resultere i brandfare eller elektriske
stød.
Ting og væske
Stik aldrig ting af nogen art ind i enheden gennem åbninger. De kan komme i kontakt med farlige
strømførende dele eller forårsage en kortslutning, der kan resultere i brand eller elektriske stød. Undgå
at spilde nogen form for væske på enheden.
Reparation
Prøv ikke selv at reparere enheden. Åbning eller fjernelse af paneler kan udsætte Dem for farlige
spændinger og andre faremomenter.
Varme
Enheden bør anbringes i god afstand fra varmekilder såsom radiatorer, varmeriste, ovne eller andre
installationer, der afgiver varme (f.eks. forstærkere).
Perioder, hvor enheden ikke bruges
Enhedens netledning bør tages ud af stikkontakten, når enheden ikke bruges i lang tid.
Skader, der skal repareres
Enheden bør repareres af en fagmand, når
(A) Netledningen eller stikket er blevet beskadiget, eller
(B) Noget er faldet ned på enheden, eller der er spildt væske ned i den, eller
(C) Enheden har været udsat for regn, eller
(D) Enheden ikke virker normalt, eller der er store ændringer i den lydmæssige kvalitet, eller
(E) Enheden er blevet tabt, eller panelerne er blevet beskadigede.
“ENERGY”,“ENERGY” logoet,“Musical Truth”,“Take 5.2”,“ Take 5.2” logoet og “API Accessories” er varemærker
tilhørende Audio Products International Corp.“Dolby Pro-Logic” og “Dolby Digital Surround” er varemærker
tilhørende Dolby Laboratories Licensing. DTS er et varemærke tilhørende Digital Theater Systems Inc.
INDLEDNING
Tillykke med Deres nye ENERGY højttaler system.
ENERGY højttalere er et resultat af en omfattende forskning i akkurat lydgengivelse, og de
er førende indenfor højttalere både med hensyn til design og ydelse. Udsøgte komponenter
og materialer til kabinettet sikrer sammen med en højtudviklet fremstillingsproces og
kvalitetskontrol, at De vil kunne glæde Dem over en fantastisk gengivelse og lydkvalitet
mange år frem i tiden.
Giv Dem tid til at læse alle instruktionerne i denne brugsanvisning, så De kan være sikker
på, at Deres system er korrekt installeret, og at det fungerer rigtigt.
Vær forsigtig, når De pakker højttaleren ud. Gem kassen og alt pakkematerialet, i tilfælde af
De senere skulle få brug for det.
SÅDAN FORBINDES BASHØJTTALEREN
TIL DERES AUDIO/VIDEO SYSTEM
HVIS DE HAR KØBT ET TAKE 5.2 SYSTEM, KAN DE I TAKE 5.2 BRUGSANVISNINGEN
FINDE EN NEM TILSLUTNINGSMETODE
Man kan forbinde ENERGY bashøjttaleren til et audio/video system på to måder, De kan
anvende “højniveau” eller “lavniveau” metoden. Komponenterne i Deres system bestemmer
hvilken metode, der skal anvendes. En “højniveau” tilslutning kan anvendes til stort set alle
modtagere og forstærkere.
ADVARSEL: (A) LAVNIVEAU OG HØJNIVEAU METODERNE MÅ IKKE ANVENDES
SAMTIDIGT.AFBRYD STRØMMEN TIL STEREOSYSTEMET, FØR TILSLUTNINGEN AF
BASHØJTTALEREN PÅBEGYNDES.
Højniveau tilslutning
(Til brug for modtagere, der ikke har en RCA basudgang)
Bagest på ENERGY bashøjttalerens kabinet sidder en “højniveau” enhed. Enheden
indeholder fire sæt højttaler terminaler. De to på højre side er mærket “Input”, og de to på
venstre side er mærket “Output”. Forbind et par højttalerledninger fra modtageren til højre
og venstre “Input” terminaler på højre side. Hvert terminalpar er farvekodet sort/rød. Man
kan anvende op til 12 gauge højttalerledninger i terminalerne.
Stil BL (bashøjttaler niveau) og LPF (lavfrekvens filter) indstillingerne på ca. klokken 1. Det er
startpunktet. Læs i afsnittet “Opsætning og kalibrering” senere i brugsanvisningen om mere
præcise justeringer. Se tegning 1.
BEMÆRK: Kontroller, at modtagerens forreste højttalere er stillet på “Large”, og at
bashøjttaleren er stillet på “NO”.
HUSK: Forbind altid rød til rød og sort til sort, når tilslutningen mellem modtager og
bashøjttaler foretages. Hvis De kommer til at vende forbindelserne (f.eks. rød til sort ), vil
De bemærke mangelen på bas fra bashøjttaleren.
Brug af bashøjttaler udgangen på en A/V
modtager eller processor
(Til brug for modtagere med en RCA basudgang , samt gulvmodeller og fuldfrekvens
højttalere)
Denne metode anvender en enkelt RCA-til-RCA forbindelsesledning til tilslutning af
“bashøjttaler udgang” stikket på en A/V modtager eller processor til “bashøjttaler indgang”
den markerede indgang på den nedenstående tegning). Denne metode gør det muligt at
kontrollere bashøjttalerens styrke på modtageren, hvis denne har en sådan mulighed. BL
(styrkekontrol) og LPF (lavfrekvens filter) virker ved denne tilslutning, så det er nødvendigt at
justere dem. Indstillingen kan være stærkt varierende, afhængig af hvilken modtager De har, og
af dens opbygning. De kan finde gode råd i afsnittet om Opsætning og kalibrering senere i
brugsanvisningen. Se tegning 2.
BEMÆRK: Kontroller, at modtagerens forreste højttaler står på “Large”, og at
bashøjttaleren står på “YES”.
Brug af et eksternt delfrekvens filter
(Til brug på modtagere med RCA basudgang og reolhøjttalere)
Denne metode anvender en enkelt RCA-til-RCA forbindelsesledning til tilslutning af
“bashøjttaler udgang” stikket fra det eksterne delfrekvens filter til “delfrekvens indgang” (den
markerede indgang på nedenstående tegning) på bashøjttaleren. Denne metode kan også
anvendes, hvis A/V modtageren har et avanceret indbygget delfrekvens filter.Ved denne
metode går man uden om bashøjttalerens LPF (lavfrekvens filter) og BL (styrkekontrol) og
lader kun signalet gå gennem et højfrekvens filter. (se brugsanvisningen for Eksternt
delfrekvens filter for yderligere oplysninger). Bashøjttalerens styrke kan dog kun kontrolleres
på det eksterne delfrekvens filter eller på modtageren. Se tegning 3.
BEMÆRK: Kontroller, at modtagerens forreste højttaler står på “Large” og at
bashøjttaleren står på “Yes”
11